Døgnrapport fra Østjyllands Politi torsdag den 16. april 2020

dato

Ørsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Ørsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Der er pt. ingen planlagte fremstillinger i grundlovsforhør

 

 

**

 

Kørte rundt med politiblink i bilen

En 20-årig mand fik onsdag aften kl. 23.04 besøg af politiet, efter at Østjyllands Politi havde modtaget anmeldelse om, at han havde forsøgt at standse en bil på Østerbrogade i Grenaa ved hjælp af et politiblink, som han havde lagt i forruden. Da en patrulje senere besøgte den 20-årige, fandt de ganske rigtigt politiblinket, som blev beslaglagt. Østjyllands Politi skal nu undersøge sagen yderligere, men den 20-årige risikerer at blive sigtet for overtrædelse af straffelovens § 131, som handler om at udgive sig for at være fra en offentlig myndighed.

 

**

 

Mand slået flere gange i hovedet ved busstoppested

Onsdag kl. 14.42 modtog Østjyllands Politi anmeldelse fra en 43-årig mand, der havde været udsat for vold ved busstoppestedet ud for Nordea på Viby Torv. 

Den 43-årige forklarede, at han havde stået og ventet på bussen, da en ukendt mand havde henvendt sig til ham og spurgt, om han kendte en person ved navn ”sælskind”. Da den 43-årige svarede, at det gjorde han ikke, slog gerningsmanden den 43- årige flere gange i hovedet med knyttede hænder. Den 43-årige kendte ikke gerningsmanden og ikke havde set ham før.

Gerningsmanden beskrives som:

  • Mand
  • Mellemøstlig af udseende
  • Kraftig af bygning
  • Iført en sort jakke

Østjyllands Politi hører gerne fra personer, der kan have set episoden eller har oplysninger om gerningsmanden på tlf. 114.


**

 

Kolonihavehus ved Grenaa udbrændt 

En patrulje fra Østjyllands Politi kørte torsdag kl. 03.29 til anmeldelse om en brand i en haveforening på Søndermølle Havevej ved Grenaa.

Da patruljen ankom til stedet var der kraftig røg og flammer. Brandvæsnet ankom kort efter og påbegyndte slukningsarbejdet, men ilden havde fået godt fat, og kolonihavehuset udbrændte. Ingen personer kom til skade i branden og den nærmere brandårsag skal nu undersøges. 


**

 

Vidne så pistol under slagsmål ved færdselsuheld

Østjyllands Politi modtog onsdag kl. 22.28 anmeldelse om, at to biler havde været impliceret i et færdselsuheld i rundkørslen ved motorvejstilkørslen på Grenåvej i Skødstrup. Anmelderen fortalte, at der var steget to mænd ud af bilerne, at de kom op at slås og at den ene havde en pistol.

Flere patruljer kørte hurtigt til stedet, hvor der nu kun var en enkelt bil tilbage sammen med dens 24-årige chauffør. I bilen fandt betjentene en hardballpistol, som må antages at være den, anmelderen har set.

Den 24-årige forklarede, at han havde handlet narko med føreren af den anden bil. Da han havde sagt nej til at købe mere narko end aftalt, havde den anden bil jagtet ham til rundkørslen, hvor han mistede herredømmet over bilen og ramte et skilt. Den 24-årig blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for narkokørsel.

 

**

 

Rumænsk mand tildelt straksbøde for butikstyveri

En 45-årig rumænsk mand blev onsdag kl. 18.55 tildelt en straksbøde for butikstyveri i Super Brugsen i Auning. En patrulje kørte til butikken og fandt her manden, der var tilbageholdt af personalet i butikken.

Butikschefen fortalte, at manden var blevet tilbageholdt, da butikkens alarm var gået. I den 45-åriges taske fandt de hele 36 deodoranter, hvorfor manden blev anholdt og sigtet for butikstyveri og derefter tildelt en straksbøde på 4500 kr. 


**

Kvinde stjal vaser i butik

Onsdag kl. 17.06 blev Østjyllands Politi kontaktet af en vagt, der havde tilbageholdt en 60-årig kvinde, som blev mistænkt for butikstyveri fra Imerco og Normal på Dytmærsken i Randers. Da patruljen ankom til stedet forklarede vagten, at udgangsalarmen var blevet aktiveret, da kvinde gik ud af butikken. I tasken havde kvinden to Kähler-vaser samt flere andre varer, som ikke var betalt for. Den 60-årige blev sigtet for butikstyveri.


**

 

Butikstyv taget for tyveri af vin og vodka

En patrulje kørte onsdag kl. 17-50 til Bilka i Tilst, hvor personalet havde tilbageholdt en 55-årig mand. Personalet fortalte, at butikkens alarm var blevet aktiveret, da manden forlod butikken. De var efterfølgende fulgt efter ham til busstoppestedet på Agerøvej, hvor de ventede på politiet sammen med den 55-årige.

I den 55-åriges rygsæk fandt betjentene 11 flasker vin og 3 flasker vodka, som manden erkendte at have stjålet fra Bilka. Han blev derfor sigtet for butikstyveri.


**

Standset med narko i bilen

En 21-årig mandlig bilist blev onsdag aften kl. 22.20 standset af en patrulje på Glarbjergvej i Randers. Ved visitation fandt patruljen en mindre mængde narko, hvorfor den 21-årige blev anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. 


**

Færdsel

Onsdag kl. 11.52 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Christian Xs Vej og Vilhelm Becks Vej i Viby, da en 60-årig kvindelig bilist skulle svinge til venstre i krydset, og derved kom ind foran en55-årig mand på motorcykel, der kørte ligeud for grønt lys.

En 20-årig mand blev onsdag kl. 18.49 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Søndervangen i Viby. Den 20-årige blev desuden sigtet hvor at opgive falsk navn til betjentene.

Onsdag kl. 22.28 skete der et færdselsuheld på Grenåvej i Skødstrup da en 24-årig mandlig bilist mistede kontrollen over bilen ved en motorvejstilkørsel og påkørte et skilt. Den 24-årige kom ikke umiddelbart til skade ved uheldet.

En 29-årig mand blev torsdag kl. 01.20 anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Dronningbro Boulevard i Randers. Det viste sig desuden, at den 29-årige havde fået frakendt kørekortet, og i bilen fandt man en mindre mængde narko samt en foldekniv. Han kunne tilføje sigtelser for kørsel uden førerret, besiddelse af narko, narkokørsel og overtrædelse af våbenloven.

 

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds

  • På Skæring Hedevej i Egå begået mellem lørdag den 11/4 kl. 18.00 og onsdag den 15/4 kl. 12.52
  • På Vestergårdsringen i Viby begået onsdag den 15/4 kl. 22.30

 

Kilde: Østjyllands Politi