Grenaa Egnsarkiv åbner op for lokalhistorien med ny brugervenlig hjemmeside

Foto: Norddjurs Kommune.
dato

Grenaa Egnsarkiv er gået online i nye rammer, og den opdaterede hjemmeside gør det nu nemmere end nogensinde at udforske lokalhistorien i Norddjurs Kommune.

Grenaa Egnsarkiv, der også fungerer som Norddjurs Kommunes arkiv, har lanceret en ny og forbedret hjemmeside på arkiv.norddjurs.dk. Den nye side giver brugerne lettere adgang til information om, hvilke billeder, dokumenter og sager arkivet opbevarer.

På siden kan man desuden gå på opdagelse i både lokalhistoriske fortællinger, forhandlingsprotokoller og lytte til lydvandringer. Det er også muligt at kontakte arkivet direkte, hvis man har brug for hjælp til arkivsøgning eller har historiske spørgsmål.

Hjemmesiden er udviklet for at gøre arkivets arbejde mere synligt for både medarbejdere og borgere i kommunen. Her kan alle følge med i, hvordan Grenaa Egnsarkiv værner om den fælles hukommelse.

Arkivet kan kontaktes på telefon 89 59 11 04 eller via e-mail på arkivet@norddjurs.dk, hvis man har spørgsmål, ønsker hjælp til at finde oplysninger eller leder efter et godt billede.

Der er også mulighed for personligt fremmøde på Søndergade 1 hver tirsdag og torsdag mellem kl. 13 og 16, hvor en arkivar står klar til at hjælpe.

Læs mere og besøg Grenaa Egnsarkivs nye hjemmeside her: https://arkiv.norddjurs.dk/

https://norddjurs.dk/nyheder/2026/marts/grenaa-egnsarkiv-har-faaet-ny-hjemmeside-

Kilde: Norddjurs Kommune