Fuldtid
Permanent
Søndervangen 1A, 8950 Ørsted, Danmark
Marketingmedarbejder til Ørsted Telte.
Ørsted Telte - Danmarks største teltudlejning - søger en marketingmedarbejder til en nyoprettet stilling.
Ørsted Telte A/S udlejer professionelle telte til de fleste af Danmarks festivaler, sportsarrangementer, virksomhedsfester og meget andet. Vi løser også en række specielle ønsker og behov indenfor opsætning af telte, produktion af specialopgaver indenfor dug/pvc, lagerhaller mm.
Ørsted Telte har høje vækstambitioner de kommende år – derfor søger vi en medarbejder til en nyoprettet stilling indenfor marketing. Det bliver din opgave at sikre, at vi får identificeret de rigtige kunder, produceret nødvendigt materiale og aktiveret relevante kanaler. Du lægger plan og budget; og eksekverer selvstændigt indenfor aftalte rammer.
Du vil med reference til den administrerende direktør indgå i vores salgsteam på fem medarbejdere, som varetager den daglige kommunikation med kunderne.
Du tilbydes:
- En nyoprettet stilling i en virksomhed i udvikling og en branche med masser af skæve vinkler
- En unik mulighed for at udvikle og drive Ørsted Teltes markedsføring og præge det fremtidige salg
- Planlægning og udvikling af indhold og kampagner på relevante markedsføringskanaler samt Ørsted Teltes hjemmeside
- Særlig indsats på digital marketing inkl. SEO, ad spend, mv.
- Udvikling af marketing- og salgsmateriale rettet til forskellige kundegrupper
- Koordinering med eksterne samarbejdspartnere, f.eks. bureauer
- Analysere marketing-performance og komme med anbefalinger til vækstinitiativer og forbedringspotentialer
- Mulighed for at deltage i salgsarbejde med direkte kundekontakt, herunder opsøge og ringe til kunder, samt assistere salgsteamet i højsæsonen
- Du vil indgå i et team med god kommunikation og sparring på tværs af afdelingerne – tonen er uformel med god humor - og med en positiv tilgang til opgaverne
Vi forstiller os, at du:
- Har erfaring fra lignende stilling eller relevant uddannelse
- Har gode kommunikationsevner (særligt på skrift) og grafisk sans
- Har kendskab til brand-opbygning på tværs af markedsføringskanaler
- Har kendskab til digital marketing, inkl. SoMe, SEO, ad spend, lead-generering mv.
- Tager ansvar, kan arbejde selvstændigt og er løsnings- og handlingsorienteret
- Er struktureret, proaktiv, har overblik og respekt for deadlines
- Er læringsparat og ønsker at udvikle dig
- Har godt humør
Kan du se dig selv i ovenstående, hører vi meget gerne fra dig. Ansøgning og CV sendes til Keld Sørensen, administrerende direktør, på ks@orstedtelte.dk
Samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes snarest.
Du er også velkommen til at kontakte Keld på tlf. 20 23 79 65, hvis du ønsker at høre mere om jobbet.
Teltudlejning i høj klasse - i hele Danmark
Ørsted Telte A/S tilbyder teltudlejning over alt i Danmark - både i Jylland, Fyn og på Sjælland. Et udsnit af Ørsted Teltes faste kunder er Skagen Festival, Smuk fest, Nibe Festival, Jelling Musikfestival, Tinderbox i Odense og også DHL Stafetten. Derudover servicerer vi også en del af de store danske virksomheder. Vi er til stede over hele landet og kører gerne langt for at hjælpe.
Samarbejdet med Ørsted Telte kører professionelt gennem hele forløbet, hvor fokus er på deadlines, aftaler og sparring, der sikrer, at de enkelte arrangementer forløber gnidningsfrit.
Ørsted Telte er beliggende ved Ørsted by på det nordlige Djursland. Vi beskæftiger mellem 40 og 80 medarbejdere, alt afhængigt af sæsonen. Vi har egen produktion, hvor vi selv fremstiller alle vores telte og presenningsløsninger til alle formål.
Se mere på www.orstedtelte.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ØRSTED TELTE A/S, Søndervangen, 8950 Ørsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6149221