BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at skabe læringsmiljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager - og tør livet?
Auning Skole søger en deltidsstilling til en orlov i skoleåret 23-24.
Du har linjefag i matematik og ønsker at undervise i matematik og naturfagene i vores almen- og modtagelsesklasser eller specialklasser. Du har kendskab og erfaring med at undervise i modtagelsesklasser eller specialklasser.
Du skal have et hjerte, der brænder for alle vores børn.
Vi er en ambitiøs folkeskole, hvor vi arbejder på et datainformeret grundlag. Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber, med målstyret undervisning, læring og trivsel og herunder inklusion i stærke fællesskaber. Vi er en skole fuld af traditioner, der giver krydderi i hverdagen.
I øjeblikket arbejder Auning Skole på særlige indsatsområder, hvor vi vægter læsning og elevers deltagelse højt. Erfaring eller viden med faglig læsning er derfor en fordel.
Auning Skoles engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere arbejder tæt sammen i løsningen af kerneopgaven, blandt andet i årgangsteams og klasseteams som de centrale samarbejdsfora. Vores lærere og pædagoger har et godt sammenhold der gør, at man både kører eksempelvis fra Aarhus for at arbejde på skolen.
”På Auning Skole er vi gode til teamsamarbejde” siger lærerne og pædagogerne i indskolingsteamet.
Auning Skole har 690 elever fra 0. klasse til 9. klasse, en række specialklasser, modtagelsesklasser samt en SFO og Special SF, hvor vi har omkring 130 børn tilmeldt. Auning har også to lokale specialgrupper, som er tilbud for udfordrede elever. Vi har en positiv og aktiv forældrekreds.
Der er tale om en orlovsstilling i skoleåret 23-24 med en ansættelsesgrad på mellem 80-90%.
Tiltrædelse: 1. august 2023
Sidste ansøgningsfrist: d. 8. juni 2023Der afvikles ansættelsessamtaler d. 12. juni 2023 fra kl. 14.00.
Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
Leder for specialklasserne: Martin Falk på tlf. 23 43 28 26
Leder for modtagelsesklasserne: Jørgen Agger på tlf. 24 92 11 29
Skoleleder: Anne Martinus Illeborg på tlf. 21 28 39 74
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Sdr Fælledvej 2, 8963 Auning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://norddjurs.career.emply.com/ad/matematik-og-naturfagslaerer-til-udskolingen-og-modtageklasserne-auning-skole/enmiyr/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839689