Nytårskur i Norddjurs sætter fokus på fremtidens arbejdspladser og de unges forventninger

Foto: Norddjurs Kommune.
dato

Norddjurs Kommune holder nytårskur for virksomheder, organisationer og foreninger med fokus på fremtidens arbejdspladser og de unges forventninger.

Årets nytårskur i Norddjurs Kommune finder sted onsdag den 28. januar, hvor virksomheder, organisationer og foreninger inviteres til en inspirerende eftermiddag på Viden Djurs, N.P. Josiassens Vej 44E i Grenaa.

Arrangementet begynder klokken 14.45 med ankomst og bobler. Klokken 15.00 vil borgmester Kasper Bjerregaard byde velkommen, se tilbage på året der gik og kigge frem mod 2026. Herefter fejres årets Gazeller 2025, og der vil være inspirationsoplæg fra BP Soendergaard A/S, Djurs Consult, VAM og Norddjurs Kommune.

Et særligt punkt på programmet sætter fokus på de unges drømme og tanker om arbejdslivet under en scenedialog. Nytårskuren slutter med netværksmuligheder og tapas fra klokken 16.20.

Tilmelding skal ske senest den 26. januar 2026.

Invitation til nytårskur.

https://norddjurs.dk/nyheder/2026/januar/norddjurs-kommune-inviterer-til-nytaarskur-2026

Kilde: Norddjurs Kommune